Danmark Går Sammen
21. januar 2021

Hele Danmark går sammen i bevægelsens år

Tæl Skridt

Hele Danmark går sammen i bevægelsens år

 

I 2021 skal vi alle ud at gå – sammen og hver for sig. Inviter familie, venner og kolleger med ud at gå inden for de tilladte corona-rammer. Del gå-oplevelser med hinanden. Kom med ud at gå, fordi gåture gør så godt for vores krop, fordi frisk luft og motion er godt for sjælen, og fordi det er pærelet, socialt og drønhyggeligt.

Det er DR, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Skoleidræt, DIF og DGI, der står bag projektet ‘Sammen i bevægelse’, som skyller ind over landet i seks forskellige bølger i løbet af året. Den første bølge rammer allerede her i januar under navnet ‘Danmark går sammen’, og skal få danskernes øjne op for en af de lettest tilgængelige motionsformer: Gang.

Ud over partnerskabet sætter Ældre Sagen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kulturmødet Mors, Dansk Vandrelaug, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Motionsforbund alle fokus på gangaktiviteter, som danskerne kan blive en del af. På kampagnesitet danmarkgaarsammen.dk vil det være muligt at følge med og blive inspireret hele året.

Gå med og del din gå-oplevelse
’Danmark går sammen’ går i gang fra den 25. januar til den 21. februar 2021. Her inviteres alle danskere til at dele deres gå-oplevelser og gå-ruter. Vi skal holde sammen og holde os i gang. Derudover kan alle være med til at tælle skridt, udfordre familien, venner og kolleger i hvor langt, vi kan gå. Regionerne dyster mod hinanden. Hvem er bedst til at gå – region Hovedstaden eller region Midtjylland? Del dine gå-oplevelser med #danmarkgårsammen og #gåmed.

danmarkgaarsammen.dk samler partnerskabet det fulde overblik over alle gå-aktiviteter i 2021. Kom og gå med. Der er plads til alle.

Partnerskabet opfordrer alle til at gå og samle ind til ’Danmarks Indsamling’, når det store show finder sted på DR den 6. februar 2021. F.eks. Kan virksomheder belønne medarbejdere med en donation til Danmarks Indsamling pr. skridt og hver enkelt arrangører, store som små, kan få en MobilePay-kode og samle direkte ind til showet.

Når corona tillader det, vil der være mulighed for at deltage på gåture med gå-værter, foreninger og fællesskaber i hele landet. Kom ind allerede nu på danmarkgaarsammen.dk, og se hvilke skønne ruter, du skal opleve.

Ambitionerne er tårnhøje
Målet er at sætte gang i danskerne, så der løbende er gå-tilbud for enhver i hele 2021. Partnerskabet glæder sig til at inspirere til gåture og fortælle om danskernes oplevelser med at gå. Corona-restriktionerne giver mange udfordringer i forhold til bevægelse, og her kan gåturene være et tiltrængt åndehul i en svær tid. Vores stærke fællesskaber har været udfordret, men de har hele tiden fundet nye måder at holde gang i aktiviteterne. Ved, i fællesskab, at sætte endnu mere fokus på gang, kan endnu flere danskere få nogle skønne gå-oplevelser i 2021.

Læs meget mere om ’Danmark går sammen’ og alle de spændende aktiviteter på danmarkgaarsammen.dk.

En del af et aktivt år
’Sammen i bevægelse’ er seks bølger af bevægelse med hvert sit fokus i 2021. Dansk Firmaidrætsforbund, DGI, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Skoleidræt og DR vil i fællesskab inspirere til at sætte Danmark i bevægelse, og inden året er omme, er det målet, at vi alle bevæger os mere. Projektet lægger fra land ved at sætte fokus på gang gennem kampagnen ”Danmark går sammen”. Her bakker mange organisationer op om initiativet og bidrager hver især til, at endnu flere danskere kan blive inspireret til at komme ud at gå.

Læs mere om ’Sammen i bevægelse’ på dr.dk/bevægelse

Corona vil række langt i ind 2021, og det vil fortsat være strengt nødvendigt at holde afstand for at passe på os selv og hinanden. Derfor er langt de fleste elementer i kampagnen selvfølgelig baseret på fysiske aktiviteter, som man kan gennemføre med hensyn til de gældende retningslinjer men i en ramme af fællesskab.

 

    Tæl dine skridt i uge 20

    Tilmelding åbner inden længe. Indtast navn og mail, så sender vi en mail, når du kan tilmelde dig.